Nyhed, pluk selv grøntsager:
Sukkerærter/slikærter:
Lækre sprøde sukkerærter, hele bælgen spises. Gode i salater og til wok. Kan fryses.
Bønner:
Haricots vert: Lange, slanke grønne bælge. Skal koges eller steges før de spises. Kan fryses.
Edamame (mini sojabønner): Korte tykke bælge, koges med bælg, men spises uden bælg. Kan fryses.
Bønner må ikke spises rå; koges inden servering og blancheres inden nedfrysning.
Rødbeder:
Aflange, almindelige rødbeder.
Løg:
Rødløg og zittauerløg (alm. løg). Kan høstes tidligt og bruges som forårsløg/salatløg.
Squash:
Zucchini eller courgette: Små fine grønne squash. Sommersquash. Bruges i salater, til gryderetter og på grillen. Reven squash kan fryses og bruges i bagværk om vinteren.
Butternut: Aflang orange-gul squash. Vintersquash. Sød, nøddeagtig smag. Kan anvendes i supper, bagværk og sammenkogte retter.
Spaghetti: Aflang hvid-gul squash. Midten er fyldt med spiselige kerner. Når squashen koges eller bages bliver frugtkødet løst og skilles let i strimler, som minder om spaghetti.